bedengel | , n.poss.3s | body; corpse; skin; color; type; kind; appearance; physique. bedengel a chesbereberel, mamed a mellemau a bedengel. bedengel a chelechedal, ungil okerulel el ngalek a ungil a bedengel. |
bedengek | n.poss.1s | |||||||||||
bedengem | n.poss.2s | |||||||||||
bedengam | n.poss.1pe | |||||||||||
bedenged | n.poss.1pi | |||||||||||
bedengiu | n.poss.2p | |||||||||||
bedengir | n.poss.3p | |||||||||||
bedengel a chab | expr. | gray. | ||||||||||
bedengel a chudel | expr. | green. | ||||||||||
bedengel a chutem | expr. | brown. | ||||||||||
bedengel a daob | expr. | deep blue. | ||||||||||
bedengel a eanged | expr. | sky blue. | ||||||||||
ngar er ngii er a bedengel a kmo | expr. | have a premonition that; have a gut feeling that; feel in one's bones that. | ||||||||||
olab bedengel | expr. | well-built; able-bodied; ready and able. | ||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|
beluu | , n. | country; village; place; territory; property; land; ace (in cards). beluu a olsechall er a delengchokl; rechad a uchul me ng beluu a beluu. A beluu aike el chutem el ngar er ngii a delengchokl er a rechad er ngii. Me ng ngar er ngii a chades me a blai me a bai me a diangel er ngii. |
beluak | n.poss.1s | |||||||||||
beluam | n.poss.2s | |||||||||||
belual | n.poss.3s | |||||||||||
belumam | n.poss.1pe | |||||||||||
beluad | n.poss.1pi | |||||||||||
belumiu | n.poss.2p | |||||||||||
rekebelurir | n.poss.3p | (their) settlements of people. | ||||||||||
belurir | n.poss.3p | |||||||||||
babelbeluu | n. | elevated portions of a village. babelbeluu a beluu el ngar er a kedidai; betok a blai er a babelbeluu | ||||||||||
rebeluu | n.pl. | villagers; people of the village. rebeluu a rechad er a beluu. | ||||||||||
beluu er a eanged | expr. | heaven. | ||||||||||
beluu er a ngau | expr. | hell. | ||||||||||
chad er a beluu | expr. | fellow villager. | ||||||||||
See also: , | ||||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|
eanged | , n. | sky; weather. eanged a melidiul; mellaongel; bab; engedel. |
engedel a medak | n.poss.1s | |||||||||||
engedel a medam | n.poss.2s | |||||||||||
engedel a medal | n.poss.3s | |||||||||||
engedel | n.poss.3s | sky; weather; eyebrow. engedel a eanged er ngii, ungil engedel Belau e beches a eltel. | ||||||||||
engedel a medemam | n.poss.1pe | |||||||||||
engedel a medad | n.poss.1pi | |||||||||||
engedel a medemiu | n.poss.2p | |||||||||||
engedel a mederir | n.poss.3p | |||||||||||
chelleanged | n. | location in sky relatively close to earth. | ||||||||||
beluu er a eanged | expr. | heaven. | ||||||||||
engedel a mad | expr. | eye brow. | ||||||||||
rubak er a eanged | expr. | god. | ||||||||||
See also: | ||||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|
mekngit | , v.s. | bad; evil; sinful; disadvantageous; (words, etc.) harsh. mekngit a diak el ungil; omelamech a mekngit e le ngmuchel a secher. |
kakngit | v.recip. | be on bad terms with each other. | ||||||||||
mekikngit | v.s.redup. | rather bad. mekikngit a telkib el mekngit; urreor a telkib el telemall; mekikngit a rengul; soal el lmangel | ||||||||||
mekngit el kar | n. | illegal drugs. | ||||||||||
mekngtei /mekngte | v.s.inch. | is getting bad or worsening. mekngtei a mocha mekngit; ngalek el melamech a mariuana a mekngtei a klechad er ngii. | ||||||||||
oumekngit | v.i. | oumekngit a kesib a rengul; omid, lmangel, meruul a diak el ungil. | ||||||||||
mekikngit a rengul | expr. | feel rather sad or sorry about; rather mean or inconsiderate. | ||||||||||
mekngit a eanged | expr. | weather is bad. | ||||||||||
mekngit a medal | expr. | have a sad face; look distressed. | ||||||||||
mekngit a rengul | expr. | feel sorry/sad about; mean; inconsiderate. | ||||||||||
mekngit er a rengul | expr. | not good for; not all right with. | ||||||||||
See also: , , , | ||||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|
omekungil | , v.i. | heal; make better. omekungil a rullii el mo ungil; diak le mekngit, toktang a omekungil a secher. |
omekungil er a eanged | expr. | wait for the rain to stop. |
See also: , |
sis | , ![]() ![]() /uploads/pics/20728.jpg, n. | ti plant. sis a ta er a bedengel a dellomel. A sis a dellomel; ng diak el sal el mo meklou el kerrekar. Ng di kmeed el ua a telongklel a kesuk. Ng diak el kall e ng di sebeched el ousbech a llel el mo cheriut me a lechub e kede ousbech el omail a billum. |
teletael | , n. | manner; style; form; method; approach (to something); action; behavior; event; appearance; circumstances; situation. teletael a blekeradel; ulekdubs el omeruul; teletael er a delengchokl a mla mengodech, teletelel. |
teletelek | n.poss.1s | |||||||
teletelem | n.poss.2s | |||||||
teletelel | n.poss.3s | teletelel a teletael er ngii. | ||||||
teletelam | n.poss.1pe | |||||||
teleteled | n.poss.1pi | |||||||
teleteliu | n.poss.2p | |||||||
teletelir | n.poss.3p | |||||||
teletelel a eanged | expr. | weather conditions; climate. | ||||||
Synonyms: | ||||||||
Examples: | ||||||||
| ||||||||
More Examples: | ||||||||
|
uchul | , n.poss.3s | base (of tree); cause; reason; basis. uchul a uchelel; uchul a kerrekar omuchel a klakoad; uchul a eanged, uchul a lius, uchul a secher a terrekakl. |
uchuk | n.poss.1s | |||||||||||
uchum | n.poss.2s | |||||||||||
uchemam | n.poss.1pe | |||||||||||
uchud | n.poss.1pi | |||||||||||
uchemiu | n.poss.2p | |||||||||||
ucherir | n.poss.3p | |||||||||||
chad er a uchul a eanged | expr. | foreigner. | ||||||||||
me isei a uchul e | expr. | therefore. | ||||||||||
uchul a cheldecheduch | expr. | reason for the meeting. | ||||||||||
uchul a eanged | expr. | horizon. | ||||||||||
uchul a kerrekar | expr. | base of tree; butt end of log. | ||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|
, v.s. | good; nice; satisfactory; advantageous. ungil a meringelechad, ungil el ues; beruadel a ungil omerellel; klebokel; diak le mekngit; ungial. |
ungiang | v.s.inch. | is becoming good; improving. ungiang a mla mo ungil besul; cheldecheduch a ungiang. | ||||||||||
mo ungil el smecher | expr. | get better (from illness). | ||||||||||
ungia el tutau | expr. | early morning shortly after dawn. | ||||||||||
ungil a bdelul | expr. | smart. | ||||||||||
ungil a eanged | expr. | weather is good. | ||||||||||
ungil a rengul | expr. | happy; glad; kind. | ||||||||||
ungil el chodochosong | expr. | good afternoon. | ||||||||||
ungil el kebesengei | expr. | good evening. | ||||||||||
ungil er a rengul | expr. | fine or all right with. | ||||||||||
See also: , , , , | ||||||||||||
Examples: | ||||||||||||
| ||||||||||||
Proverbs: | ||||||||||||
| ||||||||||||
More Examples: | ||||||||||||
|